Yamazoe Kumano Bancha | Naturligt landbrug | 2025

山添 熊野晩茶

Sol­tørret og panderistet kamairicha i lokal Kumano Bancha-stil,  dyrket som naturligt landbrug og høstet i begyndelsen af juni af hr og fru Kayashita i Yamazoe, Nara.
En rustik og i dag sjælden bancha-type, der med både modne blade og stilke fra den sene forårshøsten byder på en naturligt sødmefuld hverdagste med varme, tydeligt ristede noter og en behageligt beroligende kropsfornemmelse.

kogt kirsebær – sød pibetobak – mørk chokolade

kr. 125,00

Denne vare er p.t. ikke på lager og er derfor ikke tilgængelig.

Beskrivelse

Beskrivelse | 詳細

Yamazoe Kumano Bancha høstes i begyndelsen af juni og består af sene forårsskud samt de nu velvoksne teblade, der undslap den tidlige forårshøst i maj. Det modne Bancha-materiale er lidt grovere i sit udtryk sammenlignet med de finere Kamairicha-teer fra maj-høsten, men Yamazoe Kumano Bancha er stadigvæk en te af meget høj kvalitet; rig på sødme og varme fra ristningen med naturlige noter af moden stenfrugt og mild tobak.

Kropsfornemmelsen er beroligende og varm, hvilket også gør Yamazoe Kumano Bancha velegnet til at nyde om aftenen – faktisk skrives ‘Bancha’ i Kumano-regionen, som Yamazoe-området er en del af, gerne med tegnene「晩茶」bancha, det vil sige ‘aften-te’, i stedet for det mere almindelige「番茶」der refererer til bladmaterialets modne natur.

Som med de øvrige Kamairicha-teer fra Mitocha Nōen er tebladene høstet fra 35-40 år gamle Yabukita tetræer dyrket som naturligt landbrug (自然農法 shizen nōhō) helt uden brug af pesticider og gødning. Efter et indledende ‘kill-green’ (殺青 sassei) trin, rulles, soltørres og til sidst panderistes (kamairi) tebladene nænsomt i Kumano Bancha-stil – en traditionel og i dag sjælden form for semi-oxideret japansk te fra Kumano-regionen, der i sin produktionsmetode kan minde om visse former for kinesiske og taiwanesiske oolong-teer.


Tetræerne | 茶樹

Kultivar: Yabukita

Alder: 35-40 år

Højde: 300-400 moh

Skygge: ingen

Gødning: ingen

Dyrkningsmetode: naturligt landbrug (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)

Høst: juni 2025

Produktionsmetode | 製茶方法

Tørring: to dage v. solskinsvejr

Producent | 生産者

Familien Kayashita v. Mitocha Nōen みとちゃ農園

Oprindelse | 産地

Yamazoe i Nara, Japan

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.