Beskrivelse
Beskrivelse | 詳細
Reirō er en frisk forårsgrøn og silkeblød økologisk matcha med en fint balanceret umami-struktur og elegant eftersmag, der forbliver dvælende i munden længe efter sidste tår. Tencha-materialet er dyrket og produceret af Furukawa Seicha i Gokasho i Uji, Kyoto, og består udelukkende af forårsblade høstet ved håndplukning fra 14 år gamle Samidori tetræer ved årets første og eneste høst i maj 2023. Tetræerne overdækkes i 39 dage inden de håndplukkes og dyrkes som shizen-jitate, dvs. som tetræer der får lov til at gro ubeskåret i deres naturlige form – en traditionel og yderst krævende dyrkningsmetode, særligt når der er tale om økologisk landbrug.
Furukawa Seicha har gennem generationer specialiseret sig i klassisk Uji matcha og tencha produktion, hvilket har vundet dem adskillige regionale og nationale priser for deres teer. Deres relativt unge Samidori-plantage er den første af familievirksomhedens temarker, der er omlagt til 100% økologi – et særsyn i den moderne japanske high-end matcha-industri, hvor konventionelle landbrugsmetoder, der tillader intensive gødningsstrategier, stadig er stærkt dominerende.
I io er vi stolte af at kunne støtte op om Furukawa Seichas bestræbelser på at fremme pesticide- og kunstgødningsfri dyrkning af traditionsrig Uji-te. Med Reirō kunne vi ikke ønske os et finere eksempel på, hvordan økologiske principper sagtens kan skabe grobund for autentisk matcha af den allermest kompromisløse kvalitet. Velegnet til både usucha og koicha.
Tetræerne | 茶樹
Kultivar: Samidori
Alder: 14 år
Højde: 15m over havets overflade
Skygge: overdækket 39 dage før høst
Gødning: rapsoliekage, fiskekage (tun og bonito)
Dyrkningsmetode: økologisk landbrug (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)
Høst: håndplukket 13., 15. og 16. maj 2023
Produktionsmetode | 製茶方法
Dampning: medium (futsūmushi)
Lagring: malet til matcha på stenmøller af granit d. 27. august 2024
Producent | 生産者
Furukawa Seicha 古川製茶 under ledelse af Yoshitsugu Furukawa 古川嘉嗣
Oprindelse | 産地
Uji i Kyoto, Japan
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.