Honyama Tedzumi Sencha | Økologisk | 2024

本山 手摘み 煎茶

Håndplukket sencha fra unge shizen-jitate Saemidori-tetræer, der ved 600 meters højde vokser med udsigt til Fuji-bjerget i Shizuokas traditionsrige Honyama-terroir.
De spæde forårsblades omhyggelige håndplukning (ét skud, to blade) resulterer i en elegant og fløjlsblød kop te, der fint balancerer mellem milde fornemmelser af varme og en forfriskende marin, nærmest salin note.
Med en let asamushi dampning er tebladene indledningsvist kun nænsomt behandlet, og de åbner sig langsomt i takt med at lette, subtile smage og dufte folder sig ud – til en meget lidt ekspressiv te, der med fordel kan nydes i små, koncentrerede portioner.

sukkerært – smørstegt kammusling – havvand

kr. 150,00

Beskrivelse

Tetræerne | 茶樹

Kultivar: Saemidori

Alder: 5 år

Højde: 600 moh

Skygge: ingen

Gødning: egen blanding af økologisk gødning (ingen kunstgødning)

Dyrkningsmetode: certificeret økologisk (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)

Høst: håndplukket 15. april 2024

Produktionsmetode | 製茶方法

Ichō: tre timer

Dampning: lav (asamushi, 20 sekunder)

Hi-ire: 18 minutter ved 85°C udført d. 17. april 2024

Producent | 生産者

Saitō Chaen under ledelse af Katsumi Saitō

Oprindelse | 産地

Honyama i Shizuoka, Japan

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.