Chiran Sencha | Økologisk | 2024

知覧 煎茶

Chiran Nōen’s fineste sencha fra forårshøsten i april 2024 skabt fra en nøje afstemt kombination af i alt fem distinkte kultivarer: Asanoka, Asatsuyu, Saemidori, Yutakamidori og Yabukita.
De unge forårsblade er skygget mellem syv og ti dage inden høst, og de dampes herefter dybt i fukamushi-stil med undtagelse af Yabukita-bladene, der med deres moderate chūmushi-dampning tilfører forfriskende klarhed og struktur.
Det færdige resultat er en vibrerende forårsgrøn te med en karakteristisk fløjlsblød tekstur, der fint balancerer mellem lette forårsfornemmelser og en dyb, men aldrig tung, oceanisk umami.

smørstegt kammusling – wakame-tang – strejf af mango

Beskrivelse

Tetræerne | 茶樹

Kultivar: Asanoka, Asatsuyu, Saemidori, Yabukita, Yutakamidori

Alder: 15-40 år

Højde: 150-200 moh

Skygge: overdækket 7-10 dage før høst

Gødning: hjemmelavet, fermenteret økologisk gødning af lokale restprodukter fra fiskeri, risdyrkning og øvrigt landbrug

Dyrkningsmetode: certificeret økologisk (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)

Høst: 13.-23. april 2024

Produktionsmetode | 製茶方法

Dampning:  medium (chūmushi) for Yabukita; dyb (fukamushi) for Asanoka, Asatsuyu, Saemidori og Yutakamidori

Hi-ire: medium (chūbi) udført d. 24. april 2024

Producent | 生産者

Chiran Nōen 知覧農園 under ledelse af Asuka Nuruki

Oprindelse | 産地

Chiran i Kagoshima, Japan

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.