Beskrivelse
Beskrivelse | 詳細
Wagashi-mester Manabu Shiraishi gæster io d. 23-24 oktober 2023 og afholder i alt tre workshops med afsæt i hver deres sæsonbestemte wagashi – Momiji, Sasaguri og Ichō. I løbet af hver workshop vil Shiraishi-san undervise os i fremstillingen af en unik efterårswagashi samt servere wagashi frisklavet af ham selv. Te vil også blive serveret.
Varighed er ca. halvanden time med maks. otte deltagere per workshop. Programmet er som følger:
23. Oktober 2023
Workshop 1) 13:30 – 15:00 – om at lave Momiji (et ahornsblad)
Workshop 2) 17:00 – 18:30 – om at lave Sasaguri (en vild kastanje) (udsolgt)
24. Oktober 2023
Workshop 3) 10:30 – 12:00 – om at lave Ichō (et ginkgo-blad)
Samtlige workshops finder sted i io いほ på Blågårdsgade 15, 2200 København. Intet forudgående kendskab til wagashi er nødvendigt.
Om Manabu Shiraishi | 白石学
Manabu Shiraishi er oprindeligt udlært i en traditionsrig wagashi-butik i Sapporo, Hokkaido, hvorefter han arbejdede som wagashi-mester i den anerkendte restaurant Jin i Ginza, Tokyo. Efter Jin har Shiraishi-san arbejdet i New York og senest Paris, hvor han som chef pâtissier serverer wagashi ved Chakaiseki Akiyoshi, ligesom han fremstiller wagashi til øvrige traditionelle japanske restauranter i Paris samt til lokale te-ceremonigrupper.










Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.