Beskrivelse
Beskrivelse | 詳細
Suruga Yūki Nōjō Kyōdō Kumiai するが有機農場共同組合 (Suruga Økologisk Landbrugskooperativ) er en sammenslutning af tre teproducenter – Saitō-san, Iwasaki-san og Nishiyama-san – der dyrker og producerer te i naboregionerne Honyama og Shimizu, begge traditionsrige Shizuoka-terroirer. Saitō-san, Iwasaki-san og Nishiyama-san skaber både egne og kollektive produktioner med teblade høstet fra hinandens tehaver, og de deler den samme store dedikation til pesticid- og kunstgødningsfrie landbrugsmetoder (samtlige tehaver hos alle tre teproducenter er blevet dyrket helt uden brug af agrokemikalier i flere årtier, certificeret under det japanske økologimærke JAS).
Deres Suruga Tedzumi Sencha er høstet tidligst på foråret med en ligelig fordeling (50/50) af teblade fra Saitō-sans Saitō Chaen i Honyama og Iwasaki-sans Jishabatake’en i Shimizu. Høsten er foretaget udelukkende ved håndplukning (tedzumi) – her i form af ét skud og to blade.
Næsten al moderne japansk te høstes i dag ved hjælp af maskiner, og Suruga Tedzumi Sencha er på den måde en sjælden mulighed for at opleve det smukke og kompromisløse kunsthåndværk, som håndplukket sencha er. De spæde forårsblade er plukket fra omkring 25 år gamle Yabukita tetræer og færdiggjort med en elegant hi-ire opvarmning i ortodoks Shizuoka-stil. Den afsluttende hi-ire tilfører en subtil, men karakteristisk varm note til tebladene og fremhæver deres dybe spektrum af dufte, der kan lede tankerne mod pistacienød, vilde urter, og grillet hvid fisk. Her er ingen eksplosion af umami, men til gengæld en yderst delikat balance mellem naturlig sødme og forfriskende klar astringens, der nærmest vibrerer i munden som en fin eftersmag længe efter sidste tår.
Tetræerne | 茶樹
Kultivar: Yabukita
Alder: 25 år
Højde: 350 moh
Skygge: ingen
Gødning: egen blanding af organisk gødning (ingen kunstgødning)
Dyrkningsmetode: pesticid- og kunstgødningsfri
Høst: 25. april 2022 (Saitō Chaen) + 2. maj 2022 (Jishabatake’en)
Produktionsmetode | 製茶方法
Dampning: medium (futsūmushi, ca. 30 sekunder)
Hi-ire: medium (chūbi, ca. 18 minutter / 100°C) udført 3. maj 2022
Producent | 生産者
Saitō Chaen under ledelse af hr. Saitō og Jishabatake’en under ledelse af hr. Iwasaki
Oprindelse | 産地
Honyama og Shimizu i Shizuoka, Japan
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.