Beskrivelse
Beskrivelse | 詳細
Som altid med Tokuya Yamazakis teer kommer bladmaterialet til Kamo Kōcha 2020 fra årets første og eneste høst; i dette tilfælde høstet i begyndelsen af juni 2020 fra naturligt dyrkede Zairai-tetræer. Tebladene har herefter gennemgået en omhyggelig indendørs oxideringsproces, hvor de langsomt får lov til at vistne (ichō) og tørre. Varigheden heraf varierer ifølge hr. Yamazaki år for år, hvorfor hver årgang af hans sorte teer også har sin helt egen unikke karakter.
Oxideringsprocessen får dog generelt lov til at vare betydeligt længere sammenlignet med typiske produktioner af japanske sorte teer, og i 2020-udgaven har tebladene udviklet en fin aromatisk profil med fornemmelser af røgelse, kamfertræ og en smule sødmefuld kanel, der også går tydeligt igen i koppen. Resultatet er en smukt fremstillet naturligt dyrket sort te, der fremstår helt uden astringens eller bitre noter selv ved brygning ved høje temperatur og lange bryggetider.
Tetræerne | 茶樹
Kultivar: Zairai (lokal variant af tetræet sået fra frø)
Alder: ukendt
Højde: 200 moh
Gødning: ingen
Dyrkningsmetode: naturligt landbrug (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)
Høst: juni 2020
Producent | 生産者
Tokuya Yamazaki v. Kamo Shizen Nōen 加茂自然農園
Oprindelse | 産地
Kamo i Kyoto, Japan
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.