Kamo Kabusecha | Naturligt landbrug | 2021

加茂 かぶせ茶

Skyggegroet japansk grøn te af de fineste Okumidori-teblade dyrket som naturligt landbrug helt uden brug af gødning og pesticider. Fra den første forårshøst i maj 2021 efter femten dages overdækning af Tokuya Yamazaki ved Kamo Shizen Nōen i Kamo, Kyoto.

Beskrivelse

Beskrivelse | 詳細

Okumidori er en elegant variant af tetræet, der er kendt for at egne sig særligt godt til overdækkede dyrkningsmetoder (kabuse), og med Kamo Kabusecha har Tokuya Yamazaki skabt et særdeles smukt og særegent eksempel herpå. Her er tydelige fornemmelser af naturlig umami og sødme, som man vil forvente af en skyggegroet te af høj kvalitet – i dette tilfældet via direkte overdækning i femten dage frem til forårshøsten d. 19. maj 2021. Men her er samtidig også fine florale noter, der forplanter sig i både næse og en rig og langvarig eftersmag, der tålmodigt dvæler i munden længe efter sidste tår.

Som en te dyrket som naturligt landbrug helt uden brug af pesticider og gødning står Kamo Kabusecha som et meget rent udtryk for Okumidori-kultivarens karakteristiske kvaliteter. Men Kamo Kabusecha er samtidig en te, hvor Kamo-områdets særlige Kyoto-terroir og hr. Yamazakis idiosynkratiske tilgang til sin teproduktion skaber en ganske unik teoplevelse. De fint processerede teblade folder sig langsomt ud og brygger en detaljerig og delikat grøn te, der gradvist åbner sig op over talrige bryg – en naturlig kabusecha i særklasse.


Tetræerne | 茶樹

Kultivar: Okumidori

Alder: ukendt

Højde: 150-200 moh

Skygge: overdækket 15 dage før høst

Gødning: ingen

Dyrkningsmetode: naturligt landbrug (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)

Høst: 19. maj 2021

Produktionsmetode | 製茶方法

Dampning: medium (chūmushi)

Hi-ire: ingen

Producent | 生産者

Tokuya Yamazaki v. Kamo Shizen Nōen 加茂自然農園

Oprindelse | 産地

Kamo i Kyoto, Japan

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.