Kamo Shizen Nōen

Dette er hovedsageligt baseret på egne personlige erfaringer, og det er nok et punkt, hvor jeg adskiller mig fra mange andre teproducenter, men jeg tror, at de fleste teproducenter arbejder hårdt for at fremstille produkter, der er velsmagende. Jeg var også sådan selv. Men jeg tror også, at brugen af pesticider og kunstgødning er en forlængelse af sådan en intention og anstrengelse. Da dette gik op for mig, besluttede jeg mig for at smide idéen om at lave velsmagende produkter ud, idet jeg konverterede mine tehaver til naturligt landbrug. For mig er tetræernes sundhed og vitalitet det vigtigste, ikke “velsmag”. 

Eftersom konventionelt landbrug kredser omkring måder, hvorved man kan optimere udbytte og forbedre smag, så øger man antallet af grene, beskærer lavt, undertrykker naturens oprindelige former, tilsætter gødning og udtænker standardiserede produktionsmetoder. Men set fra et langsigtet perspektiv er disse alle veje til at svække planter som livsformer.

 I stedet sigter jeg efter at dyrke tetræer, der er fast forankret i deres egne rødder med meget omhu lagt i at udvikle deres evne til at optage næringsstoffer på egen hånd; tetræer, der er fulde af kraft til at leve selv. Desuden forandrer teernes smage sig ved hver høst afhængig af det enkeltes års klimatiske forhold, og jeg ser personligt meget frem til at se hvilke slags teer, det enkelte år vil resultere i. Som teproducent og tebonde sætter jeg pris på disse forandringer, og jeg vil være meget glad, hvis andre også vil værdsætte dette.

Dette punkt overlapper med spørgsmål 3), men i stedet for at dyrke te efter mine egne idéer, så fokuserer jeg på tetræernes evne til at vokse selv. Jeg arbejder med mine tetræer ved at hjælpe med at fjerne de elementer, der er til hinder for en sund vækst. I virkeligheden er sådan en vurdering den mest vanskelige at foretage. Jeg tror, at det kan være lettere at forstå, hvis man sammenligner dyrkning af tetræer med opdragelse af børn. Forældre forhindrer deres børn i at gro, hvis alt, hvad børn gør, afhænger af deres forældre; omvendt duer det heller ikke slet ikke at give dem opmærksom. 

I mit arbejde med tetræerne giver jeg en hånd her og dér, men heller ikke mere end dét, da det vil gøre tetræerne bekvemme og svage. At være i stand til at træffe sådanne beslutninger er nødvendig, og det er en sensibilitet, som jeg baserer på, hvad jeg har lært gennem min krop ved at praktisere aikido. 

Da jeg ser og oplever alting gennem mine øjne og krop, så er der ikke noget, jeg erfarer uden for mine egne sanser. Derfor forsøger jeg hver dag at forfine min krop og sensibilitet.