Beskrivelse
Beskrivelse | 詳細
Pesticide- og gødningsfri Gyokuro af ren Gokō – en af de berømte regionale kultivarer fra Kyoto, der især benyttes til produktion af high-end Gyokuro og Matcha.
Ved helt at afstå fra brug af gødningsformer har hr. Yamazaki skabt et usædvanligt rent udtryk af både Gokō-kultivarens kvaliteter og Kamo-regionens bjergrige terroir. Karakteristiske citrus-noter komplementeres af en dyb, bær-lignende sødme samt et fint tilstedevær af naturlig umami, der aldrig bliver for dominerende. Som med de øvrige teer dyrket ved Kamo Shizen Nōen er eftersmagen rig og tålmodigt dvælende med et let mineralsk og delikat sødmefuldt skær. Tebladene byder gerne på fem eller flere gode udtræk ved gradvist højere bryggetemperaturer.
Kamo Gyokuro er desuden usorteret og inkluderer derfor både stilke og mindre bladmateriale. Mens det i nogles øjne kan gøre teen mindre kosmetisk ‘køn’, bidrager begge dele ikke desto mindre som naturlige kilder til smagsoplevelsens sødme og teens viskøse tekstur. Samtidig reflekterer bladmaterialets udtryk således også det semi-vilde miljø, der karakteriserer Kamo Shizen Nōens temarker, hvor tetræer får lov til at gro frit blandt ukrudt og anden vild bevoksning: som et vidnesbyrd om hr. Yamazakis landbrugsfilosofi er her intet fjernet fra det originale blad.
Tetræerne | 茶樹
Kultivar: Gokō
Alder: ukendt
Højde: 150-200m over havets overflade
Skygge: overdækket 22 dage før høst
Gødning: ingen
Dyrkningsmetode: naturligt landbrug (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)
Høst: 14. maj 2021
Produktionsmetode | 製茶方法
Dampning: medium (futsūmushi)
Hi-ire: ingen
Producent | 生産者
Tokuya Yamazaki v. Kamo Shizen Nōen 加茂自然農園
Oprindelse | 産地
Kamo i Kyoto, Japan
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.