Ryōgōchi Sencha | Økologisk | 2024

両河内 煎茶

Uskygget mellem-dampet sencha fra hr og fru Iwasakis familie-tehaver, der dyrkes udelukkende ved økologiske landbrugsmetoder på en skovklædt bjergskråning i Ryōgōchi, Shizuoka.
En varm og næsten smøragtig tekstur forvandler sig hurtigt til milde fornemmelser af frodigt bjerggrønt efterfulgt af en moderat astringens, der vidner om bladenes uskyggede natur.
Gradvist opbygges en behagelig, sødmefuld eftersmag med en subtil, men karakteristisk sakura mochi-lignende note – et ekko af duften fra de fint rullede nålelignende teblade i deres tørre tilstand, som Shizu-7132 kultivaren særligt er kendt for.

sommerskov – bjergluft – syltet kirsebærtræsblad

kr. 125,00

Beskrivelse

Tetræerne | 茶樹

Kultivar: Shizu-7132

Alder: 12 + 31 år

Højde: 300 moh

Skygge: ingen

Gødning: egen blanding af økologisk gødning baseret på okara-soyamasse og restprodukter fra shōyu-fremstilling

Dyrkningsmetode: certificeret økologisk (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)

Høst: 11. maj 2024

Produktionsmetode | 製茶方法

Dampning: medium (chūmushi, 40 sekunder)

Ichō: seks timer, indendørs

Hi-ire: 15. maj 2024

Producent | 生産者

Hr og fru Iwasaki ved Jishabatake-en

Oprindelse | 産地

Ryōgōchi i Shizuoka, Japan

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.