Matcha Reirō | Økologisk | 2024

抹茶 玲瓏

Økologisk matcha af den fineste kvalitet fra en enkelt tehave i Gokasho i hjertet af Uji, dyrket og produceret af hr og fru Furukawa.
Høstet udelukkende ved håndplukning i foråret 2024 fra ubeskårne (shizen-jitate) Samidori-tetræer efter 34 dages kanreisha skygge.
Friske grønne forårslignende fornemmelser balanceres af en sødmefuld og elegant umami i en silkeblød krop, der blidt dækker indersiden af munden, og som naturligt hviler som en delikat eftersmag længe efter sidste tår.

forårsskov – sød edamame – hvid chokolade

kr. 295,00

Beskrivelse

Beskrivelse | 詳細

Reirō er en frisk forårsgrøn og silkeblød økologisk matcha med en fint balanceret umami-struktur og elegant eftersmag, der forbliver dvælende i munden længe efter sidste tår. Tencha-materialet er dyrket og produceret af Furukawa Seicha i Gokasho i Uji, Kyoto, og består udelukkende af forårsblade høstet ved håndplukning fra 15 år gamle Samidori tetræer ved årets første og eneste høst i maj 2024. Tetræerne overdækkes i 34 dage inden de håndplukkes og dyrkes som shizen-jitate, dvs. som tetræer der får lov til at gro ubeskåret i deres naturlige form – en traditionel og yderst krævende dyrkningsmetode, særligt når der er tale om økologisk landbrug.

Furukawa Seicha har gennem generationer specialiseret sig i klassisk Uji matcha og tencha produktion, hvilket har vundet dem adskillige regionale og nationale priser for deres teer. Deres relativt unge Samidori-plantage er den første af familievirksomhedens temarker, der er omlagt til 100% økologi – et særsyn i den moderne japanske high-end matcha-industri, hvor konventionelle landbrugsmetoder, der tillader intensive gødningsstrategier, stadig er stærkt dominerende.

I io er vi stolte af at kunne støtte op om Furukawa Seichas bestræbelser på at fremme pesticide- og kunstgødningsfri dyrkning af traditionsrig Uji-te. Med Reirō kunne vi ikke ønske os et finere eksempel på, hvordan økologiske landbrugsprincipper sagtens kan skabe grobund for autentisk matcha af den allermest kompromisløse kvalitet. Velegnet til både usucha og koicha.


Tetræerne | 茶樹

Kultivar: Samidori

Alder: 15 år

Højde: 15m over havets overflade

Skygge: overdækket 34 dage før høst

Gødning: rapsoliekage, fiskekage (tun og bonito)

Dyrkningsmetode: økologisk landbrug (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)

Høst: håndplukket 17. maj 2024

Produktionsmetode | 製茶方法

Dampning: medium (futsūmushi)

Lagring: malet til matcha på stenmøller af granit d. 9. november 2024

Producent | 生産者

Furukawa Seicha 古川製茶 under ledelse af Yoshitsugu Furukawa 古川嘉嗣

Oprindelse | 産地

Uji i Kyoto, Japan

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.