Kamo Gyokuro | Naturligt landbrug | 2022 | 30g

加茂 玉露

Naturligt dyrket Samidori Gyokuro høstet efter enogtyve dages kanreisha skygge i maj 2022 af Tokuya Yamazaki ved Kamo Shizen Nōen i Kamo, Kyoto.
En fløjlsblød te rig på forfriskende florale noter og sødmefuld umami, der naturligt dvæler i munden længe efter sidste tår.

sojamælk – kammusling sashimi – kirsebærtræblomster 

Ikke på lager

Beskrivelse

Beskrivelse | 詳細

Kamo Gyokuro er høstet fra en enkelt tehave af Samidori tetræer i Kamo, Kyoto, der – som altid ved Tokuya Yamazakis tehaver ved Kamo Shizen Nōen – dyrkes som naturligt landbrug (shizen nōhō) helt uden brug af pesticider og gødning. Tetræerne høstes her blot en enkelt gang årligt, om foråret, og der luges næsten ikke ukrudt – pånær en enkelt gang om efteråret.

Det semi-vilde miljø reflekteres i den færdige te, som hr. Yamazaki af princip ikke sorterer. Store og smukt rullede teblade blander sig naturligt med deres stilke samt mindre bladmateriale og giver os på den måde mulighed for at opleve det hele Samidori-blad – en klassisk Kyoto-kultivar.

Den skånsomme dyrkningsmetode kombineret med tebladenes usorterede natur giver Kamo Gyokuro et usædvanligt rent og naturligt udtryk. Milde, men komplekse sødmefulde smagsnuancer leder tankerne hen mod lun soyamælk og kammusling sashimi i en naturlig fornemmelse af umami, der er dyb, men aldrig tung. Den naturlige umami dvæler tålmodigt bagerst i munden som en rig eftersmag, men komplementeres samtidigt af et lysere spektrum af florale noter, ikke i mindst i næsen, der minder os om sakura-kirsebærtræer i blomst. Ja, at tage en tår af Kamo Gyokuro er næsten som at tage en lille tår af foråret selv!


Tetræerne | 茶樹

Kultivar: Samidori

Alder: ukendt

Højde: 200m over havets overflade

Skygge: kanreisha overdækning 21 dage før høst

Gødning: ingen

Dyrkningsmetode: naturligt landbrug (læs mere om økologi og naturligt landbrug her)

Høst: 17. maj 2022

Produktionsmetode | 製茶方法

Dampning: medium (futsūmushi)

Hi-ire: ingen

Producent | 生産者

Tokuya Yamazaki v. Kamo Shizen Nōen 加茂自然農園

Oprindelse | 産地

Kamo i Kyoto, Japan

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.